Skip to main content

YOUNG FLOWERS

Young Flowers blev dannet i København i sommeren 1967. Gruppen bestod dengang af først Jens Dahl på guitar, der dog allerede efter første singleplade blev erstattet af Peer Frost (guitar), Peter Ingemann (elbas og vokal) og Ken Gudman (trommer). Young Flowers havde et kernepublikum i det københavnske hippiemiljø, og som den første danske gruppe turnerede Young Flowers i 1969 i Nordamerika og Canada.

Gruppen debuterede i december 1967 med singlen Like Birds/City of Friends. Peer Frost, som erstattede Dahl, tilførte gruppen et musikalsk løft, og indtil gruppens opløsning i foråret 1970 var Young Flowers en central del af en ambitiøs periode i dansk rock og beat.

Gruppen opnåede med denne besætning stor popularitet bl.a. via Thomas Windings TV-serie, Blomsterpistolen, hvor bandet havde hovedrollerne og bidrog med musik. Musikken til denne tv-serie blev udgivet i Juli 1968 på Sonet som gruppens første album Blomsterpistolen, der blev genudsendt på Turn It Over Records i 2021. Pladen indeholdt Dansksprogede psykedeliske numre, et Dylan-cover og musik til tekster Walt Whitman. Allerede året efter udkom bandets andet album, No. 2, der også indeholdt både covernumre og eget materiale.

I 2012 gendannede Ingemann og Frost gruppen med den tidligere Gasolin’-trommeslager Søren Berlev som erstatning for Ken Gudman, der døde i 2003. Young Flowers turnerer stadig flittigt, nu med Hans Fagt (tidligere trommeslager i Kim Larsens orkester Bellami) som trommeslager.